This message is only visible to admins.

Problem displaying Facebook posts. Backup cache in use.
Click to show error

Error: (#10) To use "Page Public Content Access", your use of this endpoint must be reviewed and approved by Facebook.

2 months ago

DHG Håndbold

DHG TILKNYTTER PROFIL FRA RIVALER

DHG har haft travlt henover sommeren med at få sammensat et slagkraftigt hold til den kommende sæson i første division.

Af Michael Hansen

Det er endnu en gang lykkedes. Denne gang har DHG slået kløerne i Gudme-profilen Johanne Matzen, som dermed skifter fra gult til blåt.

Johanne Matzen var en af de spillere, som DHG brugte mange ressourcer på at forberede sig imod i sidste sæson, fordi hun var så dygtig. Det bliver så heldigvis ikke tilfældet i år.

-Da vi fandt ud af, at der var en mulighed for at få fat i Johanne Matzen, slog vi hurtigt til, da hun tidligere har været en spiller som har gjort ondt på os. Johanne er en spiller, som vi kan bruge på forskellig vis alt efter, hvordan kampene udformer sig, hvilket altid er en kvalitet som er meget efterspurgt hos en spiller fortæller trænerteamet.

Matzen kan dække alle tre bagspilspositioner og kan godt kaldes for en etableret spiller i 1 division, og fortæller følgende om sig selv.

-Jeg er en tempospiller, men samtidig velovervejet. Jeg er ikke en spiller som løber med hovedet under armen, men analyserer mig i stedet frem til den bedste og rette løsning for holdet.

Vi glæder os alle meget til at se Johanne Matzen udfolde sine talenter på sin nye hjemmebane i Fort Dalum.

#dhghåndbold #dhgodense #altmedblåtergodt #velkommentil #1divisiondamer #johannematzen
... Se mereSe mindre

Se mere på Facebook

2 months ago

DHG Håndbold

Restriktioner og regler i forbindelse med Covid-19.

💙 Er du hjemsendt fra skole eller arbejde p.g.a. Covid-19 og afventer du svar på din Covid-19 test, så skal du ikke møde op i hallen eller til træning. Kom gerne igen, når din test er negativ og du har været fri for evt. symptomer i 48 timer.

💙 Du skal blive hjemme fra træning, hvis du har symptomer som feber, hoste og muskelømhed – og gå straks hjem selv ved milde symptomer.

💙 Hallens omklædningsrum er åbne, men vi anbefaler, at alle klæder om hjemmefra og kun bruger omklædningsrummene i hallen, når det er strengt nødvendigt.

💙 Alle spritter hænder før og efter træning. Der er sprit i Dalumhallen, men medbring gerne selv håndsprit - trænerne har håndsprit og hjælper med at huske, at der skal sprittes hænder. Del ikke Harpiksfjerner brug serviet eller medbring din egen.

💙 Alle medbringer egen drikkedunk til træning og kamp. Der vil ikke være adgang til fælles drikkedunke.

💙 Overtrækstrøjer. Hver træningsgruppe har deres egne som ikke må deles med andre grupper.

💙 Alle fælles materialer, der anvendes i træningen sprittes af efter brug. Spillerne må gerne hjælpe til 🙂
... Se mereSe mindre

Se mere på Facebook

2 months ago

DHG Håndbold

Søren Borg modtager DHG’s sølvnål.

Begrundelse:
For sit mangeårige virke og initiativ indenfor DHG håndbold.

Baggrunden:
Efter en karriere som aktiv og nogle år som seniortræner, har børne- og ungdomshåndbolden stået Sørens hjerte nær - både på elite - såvel som på breddeplan.

Søren har bidraget væsentligt til DHG efter han i 2010 blev valgt som ungdomsformand i klubben. Klubbens børne- og ungdomsafdeling er blevet mere end dobbelt så mange siden hans tilgang – og alle får opmærksomhed lige fra 1. og 4. hold i de enkelte årgange.

Håndboldskolekonceptet er blevet udvidet med en håndbold Camp for de store i slutningen af ferien, som er blevet – og fortsat er - en stor succes, som Søren har bidraget væsentligt til. Søren er derfor også en stor del af forklaringen på, hvorfor DHG-håndbold blev årets breddeklub i 2016/17.

Hans engagement og gejst rækker langt videre end at få øje på de bedste håndboldspillere, og hans udsyn for idrættens muligheder for at hjælpe de af samfundets små, der aldrig når 1. holdet er helt unikt. Sidste år fandt Søren ny energi ved at tage fat i de små, så han ved siden af andre tillidshverv pt. træner U8 og 9.

Sørens tørst efter mere håndbold viser ham nu vejen omkring vores talentcenter, hvor han skal være sportsudvalgsformand ved siden af jobbet som ungdomsformand i DHG. I talentcentret er der brug for hjælp til at supplere med noget klub-DNA og DHG-Håndbold er derfor stolte af, at Søren trods sin store erfaring stadig har mod på nye udfordringer.

Et andet hjertebarn er områdets faciliteter og foreningens materialer. Søren har lagt et stort arbejde i at få udviklet den ”store sandkasse” vi har i dag, og også her er an en samarbejdets mand i forhold projektets øvrige parter, så vi kan få et fleksibelt område med super faciliteter for både håndbold- og beachvolley spillere.

DHG Håndbold har også stor glæde af Sørens kreativitet, når vi skal udvikle nye grafiske produkter, der skal plakater eller tages billeder ved foreningens store begivenheder.

På vegne af DHG Håndbold

Søren Junker
Formand

#altmedblåergodt #dhg #dhghåndbold #frivillig #fortjent #tillykke 💙
... Se mereSe mindre

Se mere på Facebook

2 months ago

DHG Håndbold

NÅR ALT BLIVER TIL GULD

Ovenpå en udfordrende indledning på sæsonen, hvor mange på skift pådragede sig småskavanker og på skift sad ude, var det interessant at se, hvor DHG stod.

Af Michael Hansen

Det svar gav pigerne selv med en overbevisende sejr på 32-25 over TMS.

Denne her kamp var personligt det bedste undertegnet har set fra holdet, siden de rykkede op for tre sæsoner siden. DHG leverede på alle parametre fra keeper til højre fløj, på kontra, på gennembrud, på langskud, ja der var vel ikke et sted DHG ikke ramte den hertil eftermiddag. Der var ikke superlativer nok.

Kampen startede i et hæsblæsende tempo med to hold, som gerne ville vise sig frem. Efter en lige indledning med DHG i front med et par stykker tippede kampen over på DHG's præmisser. De gode kombinationer begyndte at sidde i skabet, som gang på gang skilte TMS Ringsteds defensiv ad. Det gav optimale chancer til at putte bolden i kassen. 14-8 var stillingen pludselig med 10 minutter til pause.

DHG holdt hullet til pause og kunne gå til pause foran med 18-13 ovenpå en flot halvleg.

TMS lagde stærkt fra land og åd hurtigt 3 mål, men det fik ikke DHG til at ryste på hånden. De bevarede roen og efter en del målbytning til 20-18, skruede DHG igen et nøk op.

Hurtigt blev forskellen +4 til 24-20. Det forspring havde pigerne ikke i sinde at slippe. Faktisk gik det stikmodsatte vej. TMS forsøgte med en TTO, men DHG vandt den efterfølgende periode med 3-0. Forskellen blev større og større i takt med, at kampen blev længere og længere. 30-21 og 32-23 nåede det også at blive, så betød det mindre, at TMS fik et par trøstemål at lukke af på.

32-25 endte opgøret til DHG. Det var ikke et mål for lidt, og DHG vil tage fra denne kamp med en tro på, at de har trupbredde, som godt kan udfordre alle.

En helstøbt indsats af DHG-pigerne, som bør høste fortjente roser i dag.

#dhghåndbold #dhgodense #altmedblåtergodt #førstesejr #1divisiondamer
... Se mereSe mindre

Se mere på Facebook
Luk menu